Den arkæologiske udgravning på Bispetorv begyndte i dag

Moesgård Museum graver på Bispetorv i Århus fra 7. august og i de kommende måneder

 Byens turister og borgere er velkommen til kigge arkæologerne over skulderen. Udgravningerne vil være med til at fortælle om Århus i vikingetiden og middelalderen.

Udgravningen begyndte den 7. august kl. 11, hvor Peter Thyssen, rådmand for Teknik og Miljø i Århus, tog det første spadestik. 

Rådmand Peter Thyssen og formand for Moesgård Museums bestyrelsen Johannes Flested Jensen løfter den første brosten, der hidtil har dækket de spændende jordlag fra vkingetiden.

Rådmand Peter Thyssen og formand for Moesgård Museums bestyrelse Johannes Flensted-Jensen løfter den første af de mange brosten, der dækker de spændende jordlag fra vikingetiden.

 Følg med i udgravningen

Besøg udgravningen på Bispetorv alle hverdage fra kl. 10 til 15, hvor arkæologerne fra Moesgård Museum vil fortælle om de fund, der bliver gjort.

Hvis der er særlige fund, som Moesgård Museums naturvidenskabelige afdeling skal undersøge, vil deres første undersøgelser ske på Bispetorv, og det arbejde vil de besøgende på torvet også kunne følge. 

Udgravningen og Århus Festuge

I forbindelse med Århus Festuge er der åbent i udgravningen i weekenden – lørdag 29. august og søndag 30. august – foruden at der er åbent alle hverdage. Alle dage fra kl. 10 til 15.

Søndag 30. august er der fra kl. 10 til 15 “Hvad er det?” ved udgravningen, hvor man er velkommen til at medbringe egne arkæologiske fund, som fagfolkene fra Moesgård Museum vil bestemme. 

Rundvisninger ved udgravningen og i Vikingemuseet

Vikingemuseet fortæller om det ældste Århus og ligger i kælderen hos Nordea på Stk. Clemens Torv 6, lige ved siden af udgravningen på Bispetorvet.

Alle torsdage i september kl. 16.30 er der en rundvisning, der begynder i Vikingemuseet og bagefter går over til udgravningen, hvor de seneste fund præsenteres. Rundvisningen er gratis og varer ca. 40 min. Andre rundvisninger i Vikingemuseet eller ved udgravningen kan bestilles hos Moesgård Museum.

På Moesgård Museums hjemmeside www.moesmus.dk vil man kunne læse mere om museets arrangementer, og på denne blog vil man kunne følge hvad arkæologerne finder på Bispetorvet.

Udgravningsfeltet er markeret som en hvid rektangel på 250 m2.

Udgravningsfeltet er markeret med et hvidt rektangel. I alt fylder det 250 m2.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: