Fra middelalderen til 2. verdenskrig

Den middelalderlige bebyggelse omkring Århus Domkirke 

I den østlige del af feltet er vi ved at afdække den middelalderlige bebyggelse, der har hørt til Domkirken.

Fra Ejler Haugsteds iagttagelser i forbindelse med afgravningen af torvet i 1921, kender vi til en bygning, som han tolkede, som et kannikehus. Kannikkehuset domus capitularis er i reglen bygget tæt på kirken. Dette fælleshus blev brugt til rådsmøder, og der er rum til administrationen og lagerrum til naturalier. Vi har genfundet fundamentet, og vi håber, at vi kan kaste mere lys og bygningens udformning og datering.  

 Ved siden af den bygning Ejler Haugsted fandt i 1921 har vi fundet fundamenter til nogle smalle bygninger med kældre under, som vi mener må være kannikke gårde.

Kannikkegårdene curia residentia canonicales er de enkelte Kannikkers private boliger, og de kunne både være beliggende tæt på kirken, men også være placeret andre steder i byen. I 1496 nævnes i en skriftlig kilde fire Kannikkegårde beliggende syd for kirken. De kaldes henholdsvis for Hellig Kors’-, Peder Sludhers-, Mester Palnes- og Mester Henrik Davidsens Gård.

Omkring 1550 er Domkapitlet i besiddelse af ikke mindre end 11 kannikegårde og 20 vikariegårde foruden skolen og 11 boder(udlejningsejendomme). De fire nævnte kannikegårde er fra slutningen af 1400-tallet tilsyneladende placeret syd for kirken, altså på nuværende Bispetorv. De øvrige gårde må være spredt ud over byen, men muligvis med en koncentration omkring kirken.

Karin er her i færd med at udgrave en middelalderlig kælder.

Karin er her i færd med at udgrave en middelalderlig kælder, som sandsynligvis har hørt til en af kannikegårdene.

 

Beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig

I den anden ende af udgravningsfeltet kunne vi allerede, da vi fik fjernet brostenene sandet fra afretningslaget  i fladen se en større moderne forstyrrelse. Vi havde god grund til at frygte at den stammede fra anlæggelsen af et af de fem beskyttelsesrum, som under 2. verdenskrig blev opført på Bispetorvet, hvilket desværre også viste sig at holde stik.

I første omgang fik vi med gravemaskinen lavet en smal rende, langs enden af udgravningsfeltet – så vi kunne se, hvor dybt forstyrrelsen gik ned. 

Da vi når ned til de lag, der burde have indeholdt vikingetiden, støder vi på beton fra fundamentet til beskyttelsesrummet. Fundamentet  ligger et par meter nede og går dermed dybere ned end kulturlagene. Det har således fjernet alt, hvad der kunne have været af spor fra fortiden.

Men hvad værre er, da vi fortsætter med at grave jorden væk for at finde fundamentets udstrækning, viser den sig at dække næsten en fjerdedel af vores felt, hvilket er mere end vi havde regnet med!

 

Bunden af beskyttelsesrummet tegnes af Karin med en feltpantograf

Bunden af beskyttelsesrummet tegnes af Karin med en tegnemaskine - en såkaldt feltpantograf.

Vi kontakter besættelsesmuseet for at undersøge, om de har mere materiale omkring beskyttelsesrummene på Bispetorvet.

Her står Udgravningsleder Birka Bitsch og Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen( i grøn trøje) og betragter de sørgelige rester af beskyttelsesrummet.

Her står Udgravningsleder Birka Bitsch og Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen( i grøn trøje) og betragter de sørgelige rester af beskyttelsesrummet.

Her får vi hjælp af museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, der finder en række spændende billeder af Bispetorvet i sine arkiver og desuden kan berette om de dramatiske begivenheder på Bispetorvet under Befrielsen – hvor modstandsfolk og Tyske soldater kom i kamp.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: