Udvalgte fund fra Bispetorvet

Vi har haft lejlighed til at bevæge os gennem tiden på Bispetorvet, dels ved de snit vi har anlagt, dels ved den store forstyrrelse som beskyttelsesrummet fra 2. verdenskrig bidrog med.

Fladerne er nu afrensede og vi kan nu med ret stor sikkerhed sige, at en del af de bygninger, som vi har fundet ruinerne af, er blevet revet ned eller plyndret for brugbare byggematerialer omkring 1600-tallet.

Vi kan allerede udfra de fund, som vi har gjort, konkludere, at der er tale om en lidt mere avanceret og højere levestandard – end vi ellers ser det fra udgravninger rundt om i byen. Hvilket  i sigselv er så overraskende med den attraktive placering lige ved Domkirken.

Blandt de særlige fund er:

Udover de tidligere omtalte; ølhanen, rembeslaget og mønterne, er der gjort en del fine fund.

Majolica

 Skår fra en majolica-kande produceret i de sydlige nederlande engang i 1500-årene. Majolica er datidens forsøg på at efterligne den meget eksklusive kinesiske porcelæn.

 majolica

Muligvis har den kande skåret stammer fra, oprindeligt set således ud.

Muligvis har den kande skåret stammer fra, oprindeligt set således ud. (Ill.: J. G. Hurst et.al. 1986: Pottery produced and traded in north-west Europe 1350-1650, Rotterdam Papers VI, s. 118)

Kridtpibe

 Piberygning bliver særdeles populært i 1600-årene. På denne tid brugte man altid kridtpiber. De er ikke, som navnet antyder, lavet af kridt. De er lavet af en hvid ler og burde derfor rettelig kaldes keramikpiber.

kridtpibe

Der er kun fundet denne ene stilk fra en kridtpibe på Bispetorvet - hvilket er ret usædvanligt. Kridtpiber er meget hyppigt forekommende fund, når man bevæger sig i lag fra 1600 tallet. Det støtter teorien om, at de nedbrydninger, som vi har af bygningerne, ikke er senere end lige først i 1600tallet.

 

 

Stilken vi har fundet har tilhørt en pibe med nogenlunde samme form som denne. Dog er den ikke glat som denne, men dekoreret med et fint blomstermotiv.

Stilken har tilhørt en pibe med nogenlunde samme form som denne. Dog er den ikke glat som denne, men dekoreret med et fint blomstermotiv. (Ill.: M. Bartels 1999: Steden in Scherven 2, s. 1069)

 

Pasglas

 Pasglas kendes fra den senere del af middelalderen 14-1600-tallet. Der er tale om høje slanke 8 eller 10-kantede glas der ofte er dekoreret med omløbende farvede glastråde. Glasset har været brugt til vindrikning.

pasglas

Det fine skår fra et pasglas er desværre blevet angrebet af glaspest og begyndt at falde fra hinanden i flager.

 

Oprindeligt har pasglasset set omtrent således ud.

Oprindeligt har pasglasset set omtrent således ud. (Ill.: M. Bartels 1999: Steden in Scherven 2, s. 1022)

 

Ben fra malmgryde

  

Dette er det ene af oprindelig tre ben fra en malmgryde

Dette er det ene af oprindelig tre ben fra en malmgryde

 

 
Benet har tilhørt en gryde af denne type

Benet har tilhørt en gryde af denne type.

 

Pottekakkel

Kakkelovnen tages i brug i 1300-årene. Pottekaklerne er den ældste type, i starten med rund munding men fra 1400-årene med firkantet munding.

kakkel

 

På træsnittet ses en kakkelovn med såkaldte nichekakler men princippet er det samme for pottekakler. (Udsnit af træsnit af Barthel Beham c. 1524)

På træsnittet ses en kakkelovn med såkaldte nichekakler men princippet er det samme for pottekakler. (Udsnit af træsnit af Barthel Beham c. 1524)

 

 

Fragment af dobbeltkam af ben

 Dobbeltkamme kendes fra 1200-årene.

dobbeltkam

Dette er et fragment af pladen til en dobbeltkam. Bemærk de små hakker for oven og for neden, tænderne til kammen blev først savet ud efter kammen var samlet, så den øverste del har haft større afstand mellem tænderne, mens den nederste del har været en regulær tættekam.

 

Pladen har siddet på en kam af denne type.

Pladen har siddet på en kam af denne type. (Ill.: H. helmuth Andersen et.al. 1971: Århus Søndervold - en byarkæologisk undersøgelse, s. 154)

 Varmeskål eller glødepotte

Skår fra en såkaldt chafing dish, der ikke har noget dansk navn. Der er tale om en slags varmeskål hvori kunne lægges glødende kul således at det var muligt at holde retterne på bordet varme. Princippet er altså det samme som en moderne sovsevarmer hvor man placerer et fyrfadslys i en beholder. På hollandsk kaldes anordningen for komfoor. Ordet optages senere i i det danske sprog som komfur.

Dette skår fra en varmeskål har fået en særlig glasur der giver en metallisk overflade. Bemærk hullerne midt på skåret

Dette skår fra en varmeskål har fået en særlig glasur der giver en metallisk overflade. Bemærk hullerne midt på skåret

 
 
Sandsynligvis har det skår, som vi har fundet tilhørt en skål. der lignede denne.

Sandsynligvis har det skår, som vi har fundet tilhørt en skål. der lignede denne. (Ill.: M. Bartels 1999: Steden in Scherven 2, s. 748)

Mere almindelige fund:

Af de mere almindelige fund finder vi udover utallige knogler fra middelalderlige måltider, adskillige jernnagler, fragmenter af rudeglas og skår fra almindelig husholdningskeramik.

Stentøj 

Der er gennem middelalderen en vedvarende import at tyske stenstøjskander, særligt fra området omkring Köln.

Dette glaserede skår stammer fra en stentøjskande

Dette glaserede skår stammer fra en stentøjskande

 

Vi finder en del skår fra stentøjskander af disse typer.

Vi finder en del skår fra stentøjskander af disse typer. (Ill.: D. Gaimster 1997: German Stoneware 1200-1900, s. 229)

I udgravningen finder vi adskillige ben, “stjerter “(håndtag) og bugskår fra stjertpotter, der fra 1400-årene bliver det foretrukne kogegrej.

Her er et helt eksemplar af en typisk stjertpotte.

Her er et helt eksemplar af en typisk stjertpotte. (Ill.: J. Linaa 2006: Keramik, kultur og kontakter. Køkken- og bordtøjets brug og betydning i Jylland 1350-1650, s. 112)

stjertpotte

Det er oftest kun dele af stjertpotterne vi finder - særlig karakteristisk er det hule håndtag - også kaldet stjerten.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: