Første velbevarede glasperle fra vikingetiden – og den kommer langvejs fra

Gennem længere tid har vi med spænding ventet på, at vi ville nå lagene fra vikingetiden. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at der ofte i disse lag er glasperler. De fleste er ganske små ensfarvede blå eller grønne perler, men i ny og næ findes mere sofistikerede perler, som nu denne her, der netop i dag er opsamlet i et af grubehusene – udgravningens første men næppe sidste glasperle. Der er tale om en nødde-stor sort perle med omløbende krydsende tråde i hvidt. I mellemrummene mellem de hvide tråde er der røde øjne med mørkeblå og hvid pupil. Det er ofte vanskeligt, at datere glasperler men netop denne type kendes stort set kun fra sidste halvdel af 900-årene. Med lidt forsigtighed er det foreslået, at sådanne perler er produceret i Vest-Turkestan, en ældre betegnelse for de nuværende  nu selvstændige lande Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan og Tadsjikistan. Er man interesseret i vikingetidens glasperler kan man læse meget mere i J. Callmer 1977: Trade beads and bead trade in Scandinavia ca. 800-1000 A.D., Lund.

Glasperlen holdes her af den glade finder, Christian. Han kunne nu godt have vasket sine hænder!

Glasperlen tilhører Callmers type B h og dateres til sidste halvdel af 900-årene.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: