Tegl – det nye vidundermateriale!

18. november 2009

af Stine Andersen Højbjerg

Under udgravningen er der dukket en del fine byggematerialer i tegl frem, som der her vises et lille udsnit af.

Teglen kommer til Danmark i 1100-tallet, men optræder først i Århus lige omkring år 1200, hvor byggeriet af den nuværende domkirke sættes i gang af biskop Peder Vognsen. Tegl var i de første århundrede et fint og dyrt byggemateriale og derfor forbeholdt præstigebyggerier for samfundets top; kirken og adelen.  I løbet af 1400-tallet bliver teglstensbygninger også tilgængelige for andre meget velstående borgere. I Århus har hovedparten af byens bygninger dog været lettere konstruktioner, oftest i bindingsværk, helt op i 1800-tallet. Det viste tegl kommer primært fra nedbrydningslagene i huset i midten af udgravningen og fra kapitelhusets kælder. Deres oprindelige placering kendes derfor ikke.

Munkesten: Den middelalderlige teglsten var væsentligt større end nutidens mursten. De kaldes for munkesten og måler ca. 25-30 x 11-15 x 7-10 cm. Til sammenligning måler en moderne mursten 23 x 11 x 5,5 cm. Munkesten anvendes fra teglets indførsel i 1100-tallet og middelalderen ud, men bliver i renæssancen (1500-tallet) afløst af andre og mindre teglstenstyper, blandt andet de små flensborgtegl. Væggene i kælderen, der ses midt i feltet og kældermuren bagerst i udgravningen er muret i munkesten, og samme stentype kan ses i Domkirken.

Formsten fra hvælvribbe: I nedbrydningslaget i den midterste bygning er fundet denne lille teglsten, der oprindeligt har siddet i en hvælvribbe. Da formstenen har mørtel på den pyntelige overflade, må den være blevet genbrugt f.eks. som fyld i en mur inden den havnede i nedbrydningslaget.

Formsten fra lille søjle: Fragment af formsten til søjle fundet i nedbrydningslaget i det midterste hus. Søjlen kan have indgået i et dør- eller vinduesparti lig det på Domkirkens sydportal.

Domkirkens sydportal.

Formsten fra buestik: Formsten fundet i kapitelhusets kælder. Stenens let buede side viser at den har indgået i et buestik over en vindues- eller døråbning.

Profilsten: Teglsten med halvrund forkant fundet i nedbrydningslag i kapitelhusets kælder. Profiltegl af samme type kan iagttages ved Domkirkens sokkel på skibet og korsarmene.

Domkirkens sokkel.

Tagtegl: Den ældste form for tagsten i tegl kaldes tagpander. Tagpanderne blev især anvendt i 1100- og 1200-tallet. Den ældste type havde en spids underkant, der formodentligt skulle illudere træspån, men de tagpander med lige underkant, som vi finder her på Bispetorvet, er af en noget senere udformning. Tagpanderne fik dog snart konkurrence af de såkaldte munke-nonne tagsten, der hurtigt blev dominerende. Disse tagsten var såkaldte hulsten, hvor man skulle bruge to typer tagsten til taget. Nederst lagde man den såkaldte nonne-tegl på lægterne med hulningen opad, mens sammenføjningerne mellem nonnerne blev dækket af den noget mindre munketegl (ikke at forveksle med munkesten). I 1500-tallet begynder man at anvende en ny form for tagsten. Denne tagsten kaldes vingetegl og har et bølget tværsnit. For denne tagtegl, som for tagpanderne gælder, at man kunne lægge hele taget med en tagstenstype. Vingeteglen bliver den dominerende tagsten helt op i 1900-tallet og pryder stadig mange af midtbyens tage.

Gulvfliser: De fleste middelalderlige huse, man finder arkæologisk, har et simpel jord- eller lergulv, eller måske en brolægning i natursten. Sådanne gulve ses blandt andet i den kælder, der i 1500-tallet blev anlagt i kapitelhuset, der ses bagerst i udgravningen. I mere luksuriøse bygninger finder man dog af og til gulve i tegl. Gulvene kunne lægges i almindelige munkesten, som det ses i kælderen midt i udgravningen, men man kunne også anvende teglfliser specielt fremstillet til dette formål. Både de uglaserede og de fine glaserede fliser stammer fra nedbrydningslaget i det midterste hus.

Ovnkakler: Kakkelovnen tages i brug i 1300-tallet og anvendes helt op i moderne tid som varmekilde. De ældste kakler er pottekakler, der havde form som små kar, der blev indmuret i en lerkappe med mundingen udad. I 1400-tallet begynder man at producere kakler med motiv, det kunne blandt andet være helgenbilleder, som de grønne kakler fundet i opfyldslagende i den kampestens satte kælder. De sorte kakler med planteslyng er fundet i det midterste hus. I begyndelsen af 1500-tallet var ovnkaklerne som oftest grønne, men fra anden halvdel af 1500-tallet begynder man at bruge sortglaserede kakler, formodentligt for at imitere de først jernovne, der dukker op ved denne tid. Kaklerne er lokalfremstillede i Århus i slutningen af 1500-tallet.

Denne kakkel stammer fra et værksted, som blev fundet under en tidligere udgravning i Studsgade. Kaklen er identisk med en del af de kakler der er fundet på udgravningen på Bispetorvet. Foto: Stine Andersen Højbjerg

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: