Mere om bronzenøglen

25. november 2010

af Lars Krants

Der har været spurgt til hvorledes låseanordningen til den fundne kistenøgle har fungeret (om nøglen se tidligere indlæg nedenfor). Spørgsmålet er interessant da man ved et for hastigt blik på nøglen kunne få den tanke, at der er tale om en vridlåsnøgle – altså en låsetype hvor man med nøglens kam kan skubbe riglen frem og tilbage således som vi kender det fra moderne vridlåse. Men det er ikke på denne vis nøgle og tilhørende lås har fungeret.

Hemmeligheden ved låsen er de to klør for enden af kammen på nøglen. Når man indsætter nøglen i låsen og drejer den rundt, passer de to klør ind i de to huller på riglen som det ses på tegningen. Der kan også have været forskellige former for spærrestifter der svarer til udsparingerne på kammen men det er nu ikke altid tilfældet. Når nøglen drejes løftes spærrefjederen  fri af stoppladen hvorefter riglen ved nøglens hjælp kan trækkes til siden. Slidsen i nøglehullet er beregnet til denne bevægelse.  Herved kommer riglen fri af bøjlen på låsepladen og skrinet kan åbnes.

Skrinlåsen set fra indersiden. Låsepladen er placeret på ydersiden af skrinet og har for oven været fastgjort til skrinets låg. Dette fremgår ikke af tegningen. (Ill. fra B. Almgren: Bronsnycklar och djurornamentik, 1955 med tilføjelser af Lars Krants

Reklamer

Bronzenøgle fra Friesland

8. november 2010

af Lars Krants

Den fragmenterede bronzenøgle er fundet i opfyldet til det brændte grubehus der er nævnte adskillige gange før (se tidligere indlæg). Der er tale om en meget velstøbt nøgle med korsmotiv på kammen og for ende af kammen to klør. Hvorledes håndtaget har set ud vides selvsagt ikke, men ud fra lignende nøgler kunne man forestille sig, at det har været et stort rundt eller spidsovalt håndtag op til dobbelt så lang som kam og stilk. Den fine udformning af kammen antyder, at også håndtaget har været rigt udformet, måske ligeledes med et korsmotiv.

Bronzenøgle fra 800- eller 900-årene med korsformet motiv på kammen.

Nærmeste paralleller til nøglen skal findes i det frisiske område og det ville ikke forbavse hvis nøglen var lavet i Dorestad eller i egnene her omkring. Dateringen er 8- eller 900 årene.

Nøgler har en spændende kulturhistorie. Ud over deres rent praktiske betydning kendes også en symbolske betydning. Fra biblen kendes, om man så må sige, ursymbolet. I Mathæusevangeliet (kap. 16:19) giver Jesus himlens nøgler til Peter som symbol på at han er vogter af himlens porte. I verdslig sammenhæng ses nøje overensstemmelse med Biblens symbolbrug. Nøgler bruges i byvåben og det er et stort ansvar at være bærer af byens nøgler. Når en by eller en borg var under belejring, overgav man nøglerne til fjenden ved kapitulation. Det ses for eksempel på Bayeux-tapetet.

Nøglen set fra siden så klørerne på kammen bedre ses.

Men også for almindelige mennesker var nøglen ladet med værdi ud over det rent praktiske. Enhver kvinde bar husstandens nøgleknippe i et bælte omkring livet; et billede på hustruværdighed. I ældre dansk sprog betyder hun bærer nøglen, at hun er husmor. Formentligt kunne en kvinde forlange skilsmisse, hvis manden nægtede hende at gå med hendes nøgler. Nøglens symbolske sidestilling med hustruværdighed kan udmærket være fra førkristen tid. Dette synes flere beskrivelser i sagaerne at tyde på. Var kvinden, som hjemmets herskerinde og bærer af husets nøgler, agtet og æret, så havde hun også pligter og ansvar, eller som der så lakonisk står i Eriks sjællandske lov Den kone siger man er syg, som ikke kan gå med sin nøgler og forestå husholdningen. I Jyske lov står, at en kvinde der bærer nøglerne, dvs. at hun er en såkaldt nøglepige, efter tre år kunne betragte sig som værende lovformelig ægtehustru.

Nøglen som retsligt symbol kendes også. I Jyske Lov står, at man er skyldig i tyveri, hvis der findes tyvekoster under husbondens eller hustruens lås. Findes de derimod i ikke aflåste gemmer, har manden eller kvinden ret til at føre bevis for deres uskyld. Det gjaldt altså om at holde godt øje med sine nøgler, at ikke nogen skulle muntre sig med at gemme tyvekoster i ens gemmer. I så fald var man tyv i den sag.

Litteratur: B. Almgren: Bronsnycklar och djurornamentik, Uppsala 1955.


%d bloggers like this: